|
|
KAPITEL 2
LEJLIGHEDEN 1989
Ruko-nøglen glider ind i låsen og drejer rundt uden modstand.
Kriminalbetjenten skubber gadedøren op, og sammen
med sine to kolleger bevæger han sig op ad trapperne til første
sal. Det er en gammel opgang med gråmeleret linoleum
på trapperne, et slidt, mørkebrunt trægelænder og hvide
fyldningsdøre med messinghåndtag.
Klokken er kvart over tre om eftermiddagen den 2. maj
1989. Kort forinden er de tre betjente blevet sendt af sted fra
Politigården mod adressen, der samme morgen er fundet på
et girokort i Carsten Nielsens forulykkede bil. Girokortet er
udstedt til computerfirmaet PC-85, Blekingegade 2, 1. th. Et
opslag i politiets datasystem har vist, at ingen er tilmeldt Folkeregisteret
på adressen.
Blekingegade viser sig at være en ganske |
|
kort sidegade til
Amagerbrogade med en pølsevogn placeret på hjørnet. I
stueetagen til nummer 2 ligger en Fona-radioforretning.
Kriminalbetjenten er blevet forsynet med kopier af de tre
nøgler, som måneden før blev fundet på tre af de sigtede fra
Appel-gruppen – og nu også i en jakkelomme i Carsten Nielsens
bil. Ligesom de øvrige politihold, der samme eftermiddag
bliver sendt ud til en række københavnske adresser, fundet
på notater og kvitteringer i ulykkesbilen, er de tre betjente
klar over, at de muligvis bag en låset dør vil finde den
dæklejlighed, som store dele af den københavnske politistyrke
har ledt efter i ugevis...
|
|
